Regulator clock
With Graham escapment
Clock No. 3 Year 1999
|
Betegnelsen "Normalur" stammer fra tidligere tid, hvor man ikke
kunne få den nøjagtige tid via radiosignaler eller telefonen. Da
måtte man have et ur der gik meget nøjagtigt, og det bestemte så
hvad klokken var i firmaet.
Dette normalur var det første store ur jeg gik i gang med. Det går
med et lod, og har en grahamgang, der er flyttet frem på forsiden så
man kan se den arbejde. Skiven er kun en talkrans så hele værket er
synligt.
Det vigtigste i et normalur er pendulet. Jeg har valgt et sekundpendul, det
vil sige, at det er et sekund om at svinge fra den ene side til den
anden (det giver et tik pr. sekund).
Pendulstangen er af invarstål der udmærker sig ved en meget lav
temperaturkoefficient (det udvider sig meget lidt når temperaturen
stiger).
Hvis pendulstangen var af arnestål ville en temperaturstigning på 1
grad få pendulstangen til at udvide sig så meget at uret vil tabe
0,544 sek. pr døgn pr. grad, så hvis temperaturen svingede bare
nogle få grader ville uret ikke kunne regulerer som det kræves af et
normalur.
Med en pendulstang af invarstål, vil gangændringen være reduceret
til 0,075 sek. pr. celsius grad, dette er dog stadig for meget, så
der er lavet en temperaturkompensering ved hjælp af de to cylindre
forneden på pendulet. De er fyldt med bly, og står på en tværbjælke
forneden, således at når temperaturen stiger, vil de udvide sig
opefter, og derved flytte pendulets tyngdepunkt og dermed den
matematiske pendullængde, lige så meget op, som pendulstangen bliver
længere.
Uret går med en afvigelse der er mindre end 1 sek. pr. uge. Det vil
ikke kunne blive helt nøjagtigt da lufttrykket også har en lille
indflydelse.
|
|